STATE OF ART I II III

Kontrakt

Denne kontrakt indgår som en del af kunstværket STATE OF ART I II III.

STATE OF ART I II III består af tre musikoptagelser samt tre
billedskulpturelle udformninger.

STATE OF ART I II III er et opråb til det enkelte individ om at sætte
normen overstyr og i stedet lade nysgerrighed, undren, følelse og
intellekt regere. Et opråb til at sætte kunsten med dets indhold i
højsædet. 

Indholdet og udtrykket i STATE OF ART I II III er defineret som værende
kunst.

Forholdene hvorunder STATE OF ART I II III bliver til defineres som
følgende: Stederne de tre musikoptagelser bliver optaget er givet af
kunstneren Kristian Hornsleth (KH). Denne bestemmer den fysiske ramme
for de tre individuelle optagelser. Musikerne må medbringe nøjagtig
det instrumentarium hver især ønsker, men intet øvrigt, er på
forhånd aftalt. Til selve optagelserne medbringes lydudstyr, samt
eventuelt lydtekniker. Såfremt det er nødvendigt aftales det åp
forhånd med de ansvarshavende på den valgte location, at optagelserne
finder sted.

På location, efter at musikerne har opstillet sit instrumentarium og der
er gjort klar til optagelse, forestår en debat. Debattens indhold kendes
ikke på forhånd og kan derfor omhandle hvad som helst, dog ikke de
forestående lydoptagelser. I debatten deltager foruden medlemmerne af
Strange Party Orchestra, KH. Debattens ordlyd og forløb vil ikke blive
nedfældet på skrift, men optaget, og tillagt lydoptagelserne
efterfølgende. Derefter følger selve musikoptagelserne, samtidig med at
KH maler. I øvrigt gælder det at der ikke må laves re-takes på location,
dvs. førsteoptagelserne af det spillede er det endegyldige. Ej heller må
der efterredigeres i det optagede materiale, eller på maleriet.

Efterfølgende indarbejdes lydoptagelserne, i form af tre cd'er, i hver
sit maleri af KH (tre i alt). Musikken er altså på cd det eneste
eksemplar som findes og indarbejdes i KH's værk på en måde så
værket skal skilles ad for at man skal kunne afspille cd'en.
Eventuelle skader påført det samlede kunstværk er brugeren selv
ansvarlig for.

For selve udgivelsen/fremførelsen af kunstværket af KH og Strange
Party Orchestra for offentligheden gælder fiølgende: De tre værker
STATE OF ART I II III er til salg.

Endeligt gør det sig gældende, at både KH og Strange Party Orchestra
erkender sit tilhørsforhold og bekræfter ved nedenstående
underskrifter deres andel i de tre værker, men fraskriver sig enhver
dansk, såvel som europæisk, asiatisk, amerikansk og af andre lande
vedtagne love om copyrightafgifter af enhver form for de producerede
værker. Dette indebærer, og erklærer de medvirkende ved deres
underskrifter, også at de tre værker ikke bliver registreret i
organisationer som varetager de medvirkendes rettigheder. Kunstnerne KH
og Strange Party Orchestra forbeholder sig retten til at disponere over
kunstværkernes fremførelse for offentligheden.

Nedenstående kontrakt underskrives uden sædvanlige forbehold for FORCE
MAJEURE og ved underskrifterne erklærer de medvirkende sig myndige.
Kontrahenterne erklærer ligeledes ved deres underskrifter at de tre
kunstværker ikke reproduceres hverken individuelt eller i andre
sammenhæng.

For Kristian Hornsleth                    For Strange Party Orchestra



_______________________                   _______________________

Tillæg til kontrakten.

STATE OF ART I II III er i sin tænkte og fysiske udtryksform tre
definerede kunstværker. Tre statements som indeholder de kunstneriske
udtryksformer: musik, og billede. Det er ligeledes gennem disse tre
udtryksformer værkerne synligt og fysisk fremstår, om end det ikke er
muligt at høre den indspillede musik. Kunstværkerne er Unika både i sin
definition og i sin fysiske fremtræden. De medvirkende kunstnere har
kontraktligt forpligtet sig til ikke at modtage økonomisk royalty, ej
heller at reproducere værkerne. Værkerne er til salg.

Budskabet og formålet med STATE OF ART I II III er først og fremmest at
sætte kunsten i højsædet. Det gælder for den synlige som den usynlige
kunst. Kunsten som værdinorm, som en nødvendighed for ethvert samfund og
det enkelte menneske. At undres, at blive betaget, at følelsesmæssigt og
intellektuelt skulle forholde sig til kunsten som oplevelse. Denne
værdinorm er i det samtidige danske samfund blevet gradvist reduceret
til ophøjet apati af den storladne slags med laveste fællesnævner som
det endegyldige. I det tilfælde er det ikke længere kunstens indhold som
præmis der er værdinormen, men de ydre omstændigheder. Politiske vinder
blæser sin superliberalisme ind over vores i forvejen forbrugte
forbrugersamfund og kunsten i den sammenhæng reduceres til laveste
fællesnævner af billige reproduktioner af store kunstnere samt tidens
pophits på Cd allernådigst indkøbt på lørdagsshopping i det allesteds
nærtliggende indkøbsmekka.
Når kunsten som værdinorm er så udvandet at denne laveste fællesnævner
er betinget af det enkelte individs trofaste normstyrede forbrugsvaner,
er der ikke længere tale om en værdinorm men blindt følgen af en norm
som er sat for normens og pengenes skyld, for ejerskabets skyld og ikke
længere for indholdets. Den intellektuelle og følelsmæssige udvikling af
mennesket udfra kunstens værdinorm og præmis bliver derved reduceret til
nul.
                                                                                                              
I det øjeblik forvandler normsamfundet kunsten og kunstneren fra at være
det givende og udviklende, til at være det ukendte og farlige. Det
farlige, fordi kunstnerne ikke giver det enkelte menneske normen som
passer, men noget som ligger udenfor normen. Dette er en udvikling man
må se på med stor bekymring, taget i betragtning at der med tiden kan
blive tale om en ulovliggørelse af kunsten og dermed den enkelte
kunstner.

STATE OF ART I II III er ud fra kunstnernes egne synspunkter ikke
farligt. STATE OF ART er et opråb til mennesket og samfundet. STATE OF
ART er ikke en protest men et kunstnerisk engageret udtryk for højnelsen
af kunsten som værdinorm.